Konfirmeret i zombie kostume

Konfirmanden Rhina Bjerring Pedersen har været igennem flere svære ting i sit unge liv. Hun har fået amputeret sine ben, er blevet groft mobbet, lider af PTSD og har ikke talt i flere år. Selv ikke til sine forældre.

Og her kommer det med udklædningen ind i billedet. For gennem udklædning – og her som zombie til sin egen konfirmation – er Rhina kommet ud af sin skal. Problemet omkring Rhinas udklædning og konfirmation var dog bare, at præsten ikke var med på at konfirmere hende iført zombiekostume. Derfor flyttede Rhinas forældre hendes konfirmation til en anden kirke, hvor præsten stod med åbne arme overfor Rhina og hendes udklædning.

Rhinas konfirmation ville ende med at være en ene-konfirmation, hvor det kun ville være hende, og hendes nærmeste familie i kirken. Altså godt 15 personer i kirken, fremfor en fyldt kirke, som man ellers kender det, når hele skoleklasser bliver konfirmeret samtidigt. Sådan skulle det dog ikke ende. Tværtimod, for Rhinas far rakte ud til bikerklubben Lonely Wolfs i håb om, at der ville troppe 10-20 ekstra op til konfirmationen. Det scenarie blev fordoblet et par gange, da det endte med, at flere hundrede bikere troppede op for at støtte den unge pige.

Hvorfor er det interessant?

Der er flere ting, som fanger vores opmærksomhed i eksemplet her. For det første har vi med en sårbar, ung pige at gøre, hvor man som pårørende – og nærmeste familie her – søger at finde lykken ved brug af alternative metoder (udklædning). Og alternative metoder er vi blevet trænet i gennem de seneste års coronakrise, hvor virksomheder og aktører generelt set i samspil med deres kunder/brugere måtte finde alternative metoder for at kunne bibeholde en aktiv relation (køb og salg af varer osv.). Blandt andet det har hjulpet os til at se, at lykken nok er en subjektiv størrelse, hvor blandt andet parforhold og relationer til andre kommer i vidt forskellige størrelser. Lykken og løsningerne er subjektive – whatever floats your boa.

I vores søgen efter subjektiv lykke søger vi også aktører, som vil hjælpe os i mål. Vi ser flere danskere, der prøver at få “tingen” til at lykkes med den aktør, de nu har givet sig i kast med. Og hvis de så mødes af lukkede skodder og et stort, fedt nej, så skal de nok selv finde og arrangere deres egne løsninger. Lige som man ser det i eksemplet her:
Præsten sagde ‘nej’ til Rhinas alternative løsning, som dog var den eneste mulighed for, at hun kunne gennemføre konfirmationen og få en god dag.

Tankestarter:

Hvad gør du for at imødekomme de alternative og unikke ønsker, din målgruppe har til dig?

kilde:
tv2ostjylland.dk